Hvis du har en MobileMe-konto, kan du bruge Tilbage til min Mac til at få adgang til din AirPort-base eller Time Capsule. Via basen eller Time Capsule kan du overvåge netværket eller foretage ændringer i indstillingerne til basen eller Time Capsule.
Du kan også få adgang til den indbyggede harddisk i Time Capsule eller til en ekstern USB-harddisk, der er tilsluttet basen eller Time Capsule.
Åbn AirPort-værktøj, der ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på en Mac og i Start > Alle programmer > AirPort på en Windows-computer.
Vælg din base eller Time Capsule på listen, og klik derefter på Manuel indstilling. Skriv evt. adgangskoden til basen eller Time Capsule.
Klik på Avanceret på værktøjslinjen, og klik på MobileMe.
Skriv medlemsnavnet og adgangskoden til MobileMe.