AirPort-værktøj

Beskytte harddiske, der er tilsluttet AirPort-netværket

Hvis basen understøtter tilslutning af en USB-disk, eller hvis du bruger en Time Capsule med en intern AirPort-disk, kan du sikre adgangen til disken. Du kan kontrollere adgangen til en USB-harddisk, der er tilsluttet basen, ved at give enkelte brugere adgang eller ved at give disken en adgangskode.

Åbn AirPort-værktøj, vælg basen eller Time Capsule, og vælg derefter Base > Manuel indstilling. Skriv om nødvendigt adgangskoden til enheden. Klik på Diske.

AirPort-værktøj ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på en computer med Mac OS X og i Start > Alle programmer > AirPort på en Windows-computer.

Du beskytter en harddisk, der er tilsluttet basen, på følgende måde:

Vælg "Med konti" eller "Med en enkelt adgangskode" på lokalmenuen Gør fælles diske sikre.

  • Hvis du vælger "Med en enkelt adgangskode", skal du skrive en adgangskode. Brugerne skal skrive denne adgangskode for at få adgang til disken.

  • Hvis du vælger "Med konti", skal brugerne godkendes vha. det brugernavn og den adgangskode, du giver dem i kontovinduet i AirPort-værktøj. Klik på henvisningerne nedenfor, hvis du vil vide mere om indstilling af brugerkonti.

Du kan også kontrollere gæsters adgang til disken ved at vælge, om de skal have tilladelse til at læse og skrive, kun til at læse, eller om de slet ikke skal have adgang.

Hvis du ændrer den måde, disken beskyttes på (fra brugerkonti til en adgangskode til disken eller enheden), eller hvis du ændrer navnet på en konto, har brugerne måske ikke adgang til alle arkiverne på disken.


Beslægtede emner

fælles USB-enheder