Nogle versioner af AirPort-basen og Time Capsule kan opbevare op til fem konfigurationer, også kaldet beskrivelser. En beskrivelse indeholder baseindstillinger, f.eks. navne og adgangskoder, og oplysninger om netværkskonfiguration, f.eks. hvordan basen opretter forbindelse til Internet.
Brug af beskrivelser kan være nyttigt, hvis du flytter enheden fra et sted til et andet. Du kan f.eks. have en beskrivelse til basen eller Time Capsule, når du bruger den i hjemmet, hvor den opretter forbindelse til Internet via PPPoE. Du kan have en anden beskrivelse til dit arbejde, hvor du opretter forbindelse til Internet vha. DHCP.
Når du opretter en ny beskrivelse, lagres der en kopi af de aktuelle indstillinger i den aktuelle beskrivelse. Du kan tilføje en ny beskrivelse, ændre indstillinger til beskrivelser og derefter opdatere enheden med de nye indstillinger.
Åbn AirPort-værktøj, vælg den enhed, du vil føje beskrivelser til, og klik derefter på Manuel indstilling. Skriv om nødvendigt adgangskoden.
AirPort-værktøj ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på en computer med Mac OS X og i Start > Alle programmer > AirPort på en Windows-computer.
Vælg Administrer beskrivelser på Basemenuen.
Gør en af følgende ting:
På en Mac skal du klikke på Tilføj (+) for at kopiere de aktuelle baseindstillinger. Giv kopien et navn, f.eks. “Kontor”, og foretag de nødvendige ændringer i basens indstillinger, afhængigt af hvordan du bruger den.
På en Windows-computer skal du vælge en beskrivelse på listen og klikke på Dubler. Giv kopien et navn, f.eks. “Kontor”, og klik derefter på OK. Foretag de nødvendige ændringer på basen, afhængigt af hvordan du bruger den.
Klik på Opdater for at arkivere indstillingerne og skifte til de nye indstillinger.
Du skifter mellem de beskrivelser, du har oprettet, ved at vælge den beskrivelse, du vil bruge, på lokalmenuen Beskrivelser nederst i vinduet AirPort-værktøj. Klik derefter på Opdater.