AirPort-værktøj

Beskytte det trådløse netværk med en adgangskode

Du kan beskytte kommunikationen på det trådløse netværk ved at slå datakryptering til i AirPort-basen eller Time Capsule. De brugere, som opretter forbindelse til det trådløse netværk, bliver bedt om at indtaste en adgangskode eller et brugernavn og en adgangskode.

Der er forskellige typer adgangskoder, som du kan bruge til at beskytte netværket, afhængigt af hvilken trådløs enhed du indstiller, og hvilke funktioner der findes på de klientcomputere, der skal oprette forbindelse til netværket.

WEP: Hvis basen understøtter det, skal du vælge denne mulighed og indtaste en adgangskode for at beskytte netværket med en Wireless Equivalent Privacy-adgangskode (WEP). Nogle AirPort Extreme- og AirPort Express-baser understøtter 40 bit og 128 bit kryptering. Vælg “40 bit WEP” på lokalmenuen Trådløs sikkerhed, hvilket sikrer størst mulig kompatibilitet, eller vælg “128 bit WEP”, som sikrer større WEP-sikkerhed.

Hvis du vælger 128 bit kryptering, kan netværket kun benyttes af computere, der er udstyret med trådløse netværkskort, som kan arbejde med 128 bit kryptering. Hvis du vælger 40 bit kryptering, kan netværket benyttes af computere, der er udstyret med trådløse netværkskort, som kan arbejde med 40 og 128 bit kryptering, men de vil kun arbejde med 40 bit kryptering.

WPA/WPA2 Personal: Vælg denne mulighed, hvis du vil beskytte dit netværk med Wi-Fi Protected Access. Vælg Adgangskode, og skriv en adgangskode på mellem 8 og 63 ASCII-tegn, eller vælg Fælles nøgle, og skriv en adgangskode på nøjagtigt 64 heksadecimale tegn. Trådløse klientcomputere, der bruger WPA eller WPA2, kan oprette forbindelse til netværket.

WPA2 Personal: Vælg denne mulighed for at beskytte netværket med Wi-Fi Protected Access, hvis det kun er de klientcomputere, der bruger WPA2, som skal oprette forbindelse til netværket.

WPA/WPA2 Enterprise: Vælg denne mulighed, hvis du indstiller et netværk, som inkluderer en godkendelsesserver, f.eks.en RADIUS-server (Remote Authentication Dial-In User Service). Angiv IP-adressen og portnummeret til den primære og sekundære server, og angiv en nøgle (“shared secret”), som er adgangskoden til serveren. Brug denne mulighed, hvis trådløse klientcomputere, der bruger WPA og WPA2, skal oprette forbindelse til netværket.

WPA2 Enterprise: Vælg denne mulighed, hvis du indstiller et netværk, som inkluderer en godkendelsesserver, og det kun er klientcomputere, der bruger WPA2, som skal oprette forbindelse til netværket.

WEP (Transitional Security Network): Brug denne mulighed, hvis både WEP-kompatible og WPA-/WPA2-kompatible computere skal oprette forbindelse til dit netværk. Brug en adgangskode på præcis 13 tegn.

Du beskytter det trådløse netværk med en adgangskode på følgende måde:

  1. Åbn AirPort-værktøj, der ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på en computer med Mac OS X og i Start > Alle programmer > AirPort på en Windows-computer.

  2. Vælg den trådløse enhed, du indstiller, og klik derefter på Manuel indstilling. Skriv om nødvendigt adgangskoden.

  3. Klik på AirPort på værktøjslinjen, og klik på Trådløs.

  4. Vælg en adgangskodetype på lokalmenuen Trådløs sikkerhed.

  5. Skriv den adgangskode, som alle brugere skal skrive, før de kan etablere forbindelse til det trådløse netværk.

Hvis du vælger Ingen på lokalmenuen Trådløs sikkerhed, kan alle, der er inden for det trådløse netværks rækkevidde, få adgang til det.

Klik på en henvisning nedenfor, hvis du vil vide mere om mulighederne WPA Personal og WPA Enterprise.


Beslægtede emner

AirPort-sikkerhed

Wi-Fi Protected Access (WPA)