Brug vinduet Trådløs til at vælge indstillinger til det trådløse netværk.
Indstille den trådløse funktion til at oprette et nyt trådløst netværk eller udvide et trådløst netværk.
Give netværket et navn. Det er det navn, som vises på AirPort-statusmenuen på menulinjen på computere med Mac OS X og over symbolet for trådløst netværk på proceslinjen på Windows-computere.
Indstille radiofunktionen. Vælg den trådløse netværksfrekvens, som er mest kompatibel med de computere, der opretter forbindelse til netværket.
Hvis computere, der bruger 802.11b eller 802.11g, skal oprette forbindelse til netværket, skal du vælge “802.11n (802.11b/g-kompatibel)” på lokalmenuen Radiofunktion.
Hvis du forventer, at computere, som bruger 802.11a, skal oprette forbindelse til netværket, skal du vælge “802.11n (802.11a-kompatibel)”.
Hvis du kun forventer, at computere, som bruger 802.11n, skal oprette forbindelse til netværket, skal du vælge “Kun 802.11n (2,4 GHz)” eller “Kun 802.11n (5 GHZ)” på lokalmenuen Radiofunktion.
Vælge en kanal til netværket. I de fleste tilfælde er det bedst at bruge indstillingen Automatisk, selvom der kan være tilfælde, hvor det er bedre at vælge en bestemt kanal til netværket. Hvis du kun bruger 802.11n med 5 GHz, kan du ikke indstille kanalerne manuelt.
Beskytte netværket med en adgangskode Vælg WEP (Wired Equivalent Privacy), WPA (Wi-Fi Protected Access) eller WPA2 Personal, WPA eller WPA2 Enterprise, eller vælg WEP (Transitional Security Network), afhængigt af hvilken base du indstiller, og hvilke funktioner der findes på de trådløse klientcomputere, der skal oprette forbindelse til netværket.
Vælge ekstra trådløse indstillinger. Klik på Indstillinger til trådløst netværk for at indstille multicasthastighed, sendestyrke og område samt for at oprette et lukket netværk og slå stabilitet til. Hvis basen understøtter det, og du kun bruger radiofunktionen 802.11n (5 GHz), kan du også vælge at bruge brede kanaler, som sikrer højere overførselshastigheder på netværket.