Nogle Internetudbydere med DSL- og kabelmodemmer kræver, at du bruger PPPoE (Point-to-Point Protocol over Ethernet) til at oprette forbindelse til Internet.
Hvis du bruger et DSL- eller kabelmodem, skal du sikre dig, at det er sluttet til telefonlinjen eller kabelforbindelsen og til den trådløse enheds WAN-port, før du indstiller basen.
Åbn AirPort-værktøj, vælg den enhed, du vil indstille, og klik derefter på Manuel indstilling. Skriv om nødvendigt adgangskoden. Klik på Internet på værktøjslinjen, og klik på Internetforbindelse. Vælg PPPoE på lokalmenuen Opret forbindelse vha.
AirPort-værktøj ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på en Mac og i Start > Alle programmer > AirPort på en Windows-computer.
Indtast brugernavn, adgangskode og evt. andre oplysninger, som Internetudbyderen har givet dig.
Når du indstiller basen eller Time Capsule til at oprette forbindelse via PPPoE, får enheden automatisk en IP-adresse fra Internetudbyderen og bruger DHCP og NAT til at dele Internetforbindelsen med computere på det trådløse netværk.
Klik på Altid til, Automatisk eller Manuel på lokalmenuen Forbindelse.
Hvis du vælger Altid til, bevarer den trådløse enhed forbindelsen til modemmet og Internet, så længe modemmet er tændt.
Hvis du vælger Automatisk eller Manuel på lokalmenuen Forbindelse, skal du vælge et interval, f.eks. “10 minutter”, på lokalmenuen “Afbryd hvis passiv”. Hvis du ikke bruger forbindelsen til Internet efter den angivne periode, afbrydes Internetforbindelsen.
Hvis du vælger Automatisk, opretter den trådløse enhed forbindelse til modemmet, som opretter forbindelse til Internet, når du bruger et program, der kræver forbindelse til Internet, f.eks. et e-post-, chat- eller webprogram.
Hvis du vælger Manuel, skal du oprette forbindelse fra modemmet til Internet, når du bruger et program, der kræver forbindelse til Internet.
Klik på Opdater for at nulstille den trådløse enhed med de nye indstillinger.
Hvis webbrowseren viser fejl ved Internetforbindelsen, skal du vente, til computeren har oprettet forbindelse til AirPort-netværket, og sørge for, at der er forbindelse fra netværket til Internet.
Du kan kontrollere forbindelserne vha. symbolet for den trådløse forbindelses status på menulinjen på en Mac og vha. symbolet for det trådløse netværk på proceslinjen på en computer med Windows.