AirPort-værktøj

Give basen eller Time Capsule et navn og en adgangskode

Giv den trådløse enhed et navn, så du nemt kan identificere den, hvis der er flere enheder på netværket. På den måde kan du nemt finde enheden. Navnet på den trådløse enhed vises på listen i venstre side af AirPort-værktøj. Du kan også vælge at beskytte den trådløse enhed med en adgangskode. På den måde sikrer du, at det kun er de brugere, der kender adgangskoden, som kan ændre indstillingerne.

Oplysningerne om adresser og placeringer kan være praktiske, hvis du bruger SNMP (Simple Network Management Protocol) til at overvåge enhedens aktivitet.

Vælg “Tillad konfiguration via WAN” for at konfigurere dine trådløse enheder via Ethernet WAN-porten. Dette sikrer, at du kan ændre indstillinger, når du har forbindelse via et netværk. Hvis den trådløse enhed understøtter, at du har en konto med en domænenavnetjeneste, kan du vælge afkrydsningsfeltet “Tillad indstilling via Internet vha. Bonjour”, så basen bliver tilgængelig via Internet.

Hvis du har adgang til en netværkstidsserver på dit eget netværk eller på Internet, kan du vælge afkrydsningsfeltet “Indstil tid automatisk” og vælge en netværkstidsserver. Du kan også vælge en tidszone på lokalmenuen, hvis enheden understøtter det. På den måde sikrer du, at tiden er indstillet korrekt på den trådløse enhed, og det er praktisk, hvis du overvåger basens logarkiver.


Beslægtede emner

Indstille en trådløs AirPort-enhed