AirPort-værktøj

Kontrollere adgangen til det trådløse netværk

Med Adgangskontrol kan du bestemme, hvilke AirPort-computere der kan sende og modtage data via det trådløse netværk. Hvis den trådløse enhed understøtter det, kan du også bestemme, på hvilke tidspunkter og dage en computer skal have adgang til netværket.

Med adgangskontrol kan du forhindre, at computere, som ikke står på adgangskontrollisten, får adgang til AirPort-netværket.

Brug AirPort-værktøj til at indstille adgangstilladelser. Åbn AirPort-værktøj, vælg den trådløse enhed, og vælg Base > Manuel indstilling. Skriv om nødvendigt adgangskoden. Klik på AirPort på værktøjslinjen, og klik på Adgangskontrol.

AirPort-værktøj ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på en computer med Mac OS X og i Start > Alle programmer > AirPort på en Windows-computer.

Du indstiller adgangskontrol på følgende måde:

Vælg Lokal (findes på nogle modeller af AirPort-basen), Tidsbaseret adgang eller RADIUS på lokalmenuen Adgangskontrol vha. MAC-adresse, afhængigt af hvilken trådløs enhed du indstiller.

  • Hvis du vælger Lokal, skal du klikke på knappen Tilføj (+) og skrive AirPort-id’en eller den trådløse MAC-adresse på den klient, der skal have adgang til netværket, og derefter klikke på Denne computer for at tilføje computerens AirPort-id. Brug feltet Beskrivelse til at skrive navnet på computeren på listen.

  • Hvis du vælger Tidsbaseret adgang, skal du klikke på knappen Tilføj (+) og skrive MAC-adressen og en beskrivelse eller navnet på de computere, du giver adgang til netværket. Du kan også klikke på Denne computer for at tilføje MAC-adressen og navnet på den computer, du bruger til at indstille basen. Vælg en værdi på lokalmenuen. Vælg en bestemt ugedag eller hver dag på lokalmenuen med dage, og vælg “hele dagen” eller “mellem” på den anden lokalmenu. Hvis du vælger “mellem”, kan du redigere tidspunkterne på dagen ved at dobbeltklikke i tidsfelterne.

  • Hvis du vælger RADIUS, skal du skrive typen af RADIUS-tjeneste, RADIUS IP-adresserne, den fælles nøgle (shared secret) og den primære port til den primære RADIUS-server. Skriv oplysningerne om den sekundære RADIUS-server, hvis der er en. Spørg serverens administrator, hvis du ikke har disse oplysninger.

Hvis du bruger lokal adgangskontrol i et WDS-system (Wireless Distribution System), skal du kopiere adgangskontrollisten til alle baser på netværket.


Beslægtede emner

Adgangskontrol

RADIUS